23948sdkhjf

Fejlslagen appelsinhøst: Sådan påvirker det dagligvaremarkedet

Sygdom og dårligt høstudbytte betyder, at udbuddet af appelsiner på verdensmarkedet er langt fra normalen

Der kan blive rift om appelsinjuicen i det lokale supermarked de kommende måneder. 

Og den bliver formentlig også dyrere.

Det skyldes, at det er blevet langt sværere for juiceproducenterne at skaffe appelsiner i de mængder, de gerne vil have.

Mark Hemmingsen, der er administrerende direktør hos Rynkeby Foods, siger om situationen til FødevareWatch:

- Det korte af det lange er, at ingen får leveret det, de gerne vil, fra appelsinleverandørerne. Det vil sige, at vi - basalt set - står over for tomme hylder og manglende levering – og det er ikke bare fra én leverandør, men fra alle i hele Europa.

Det er hovedsageligt svigtende forsyninger fra USA, der er skyld i mangelsituationen.

Det amerikanske høstudbytte har på grund af dårlige vejrforhold og sygdomsudbrud ifølge Financial Times været det dårligste i 100 år, og det har forskubbet balancen på det globale marked, så Europa heller ikke går fri.

Også hos Salling Group og Coop er man opmærksomme på problematikken. Det siger Jens Juul Nielsen, informationsdirektør i Coop, og Jacob Krogsgaard Nielsen, pressechef, til FødevareWatch

- Vi vil gøre, hvad vi kan for at begrænse prisstigninger mest muligt – men undgå dem kan vi ikke, siger Jens Juul Nielsen til mediet. 

/ritzau/

Se nøgletal for:
Læs mere om: dagligvarehandel
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.781