23948sdkhjf

Det skal man forvente af den nye Coop-kæde

Når Coop i løbet af det forestående efterår åbner to testbutikker - på Frederiksberg og i Hinnerup - i det nye Coop-koncept, bliver det en forsmag på, hvad koncernen tænker om fremtidens supermarked. Det fortæller Irma-direktør, Martin Brinch Jöhncke, til Finans

Fakta om Irma

  • Den første butik åbnede i 1886, dengang under navnet Mælkeforsyningen Ravnsborg - senere skiftede den navn til Irma
  • Kæden begyndte som en lille kælderbutik i Ravnsborggade i København
  • Nu findes der 65 Irma-butikker på landsplan - som dog løbende lukker ned 
  • Butikkerne findes kun på Sjælland og primært i Københavnsområdet.
  • I 1907 fødtes Irmapigen, der for mange er blevet symbolet på Irma-butikkerne
  • Økologi og dyrevelfærd har været og er fortsat et fokus for butikskæden, der nu snart er fortid
  • I 1994 stoppede salget af buræg i Irmas kølediske, og i 2016 etablerede butikken et samarbejde med Dyrenes Beskyttelse for at øge fokus på dyrevelfærdsprodukter

Kilde: Irma.dk.

Over for mediet vil han ikke ud med de konkrete planer for den nye Coop-kæde, men han fortæller alligevel, at man har "gentænkt supermarkedskonceptet". 

- Man skal ikke komme ned og forvente, at det er en helt, helt anderledes måde at drive butik på. Det er stadig danske dagligvarer, og det er stadig mel og gryn, vi sælger. Vi kommer til at stramme supermarkedskonceptet op, så vi bliver endnu mere relevante for endnu flere kunder både i forhold til pris og sortiment, siger Martin Brinch Jöhncke til Finans. 

Det er netop i en række af de største tilbageværende Irma-butikker, at den nye Coop-kæde åbner i løbet af 2024. Det har Martin Brinch Jöhncke også tidligere forklaret til RetailNews

Han præciserer i øvrigt over for Finans, at de tilbageværende Irma-butikker formentlig lukkes i uge 15 - altså mellem 8. april og 14. april 2024. 

Se nøgletal for:
Læs mere om: dagligvarehandel
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.82