23948sdkhjf

Tidligere Hay-direktør lander nyt topjob

Tidligere Hay-direktør Henry Jones, der ved udgangen af juni forlod det danske designselskab, har landet nyt topjob i branchen.

Torsdag oplyser britiske Tom Dixon, at Jones pr. dags dato overtager posten som adm. direktør hos designvirksomheden, der siden 2016 har haft det London-baserede investeringsfirma NEO Investment Partners i ryggen.

– NEO Investment Partners sætter en stor ære i at opbygge ikoniske brands internationalt. Tom Dixons udnævnelse af Henry Jones som CEO stemmer på perfekt vis overens med vores etos om at stræbe efter det ypperste, udtaler David Belhassen, grundlægger og administrerende partner i NEO Investment Partners, i en pressemeddelelse.

Som administrerende direktør for Hay og Senior Vice President i moderselskabet MillerKnoll, var Jones ifølge Belhassen medvirkende til at øge den globale performance for en af branchens største succeshistorier. Forud for sin post hos Hay besatte Henry Jones stillinger som European President og CEO hos tekstilgiganten Himatsingka samt Global Sales & Marketing Director hos britiske Designers Guild.

– Efter i flere år at have stået i spidsen for førende internationale virksomheder inden for vores felt, er jeg begejstret for at være tilbage i London og overtage tøjlerne for dette innovative britiske brand, siger Henry Jones, der netop fremhævede hjemlængslen i forbindelse med sin afgang fra Hay.

Også grundlægger og kreativ direktør i Tom Dixon, Tom Dixon, er begejstret for den nye konstellation.

– Henry er førende i branchen, og jeg er glad for at kunne byde ham velkommen til Tom Dixons hypermobile verden. Selv efter 20 år føler vi os stadig som branchens opkomling, rig på ideer og fyldt med muligheder. Henrys dokumenterede kommercielle lederskab samt hans globale netværk og indgående kendskab til vores branche, er lige det, vi har været på udkig efter til at starte det næste kapitel af vores historie.

Se nøgletal for:
Læs mere om: inventar
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.61