23948sdkhjf

Koncern fyrer Ilva-direktør efter dom

Opdateret 13:38 med information om ny konstitueret direktør i Ilva

En dom for vanvidskørsel er blevet skæbnesvanger for Ilva-direktør, Martin Hallund, skriver DetailWatch

Martin Hallund og Lars Larsen Group, som ejer og driver Ilva-kæden, er nemlig blevet enige om at afslutte ansættelsesforholdet. 

- På baggrund af den dom, som Vestre Landsret afsagde i går, har Lars Larsen Group Retail i samarbejde med Martin Hallund besluttet, at ansættelsesforholdet ophører, udtaler kommunikationsdirektør Åse Andersson til DetailWatch. 

Vestre Landsret stadsfæstede onsdag en dom fra byretten, hvor Martin Hallund blev dømt skyldig for at have udsat en cyklist for fare. 

Det koster ham 60 dages betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste. Samtidig er han blevet frakendt førerretten i et år, ligesom Ilva-direktørens firmabil er blevet beslaglagt. 

Lars Larsen Group oplyser, at den tidligere indkøbsdirektør i koncernen, Peter Andsager, er ny konstitueret direktør i Ilva. 

Se nøgletal for:
Læs mere om: vanvidskørsel
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.708