23948sdkhjf

Her er den nye Coop-formand

Den nye bestyrelsesformand for Coop skulle eftersigende være på plads, skrev Børsen onsdag formiddag. 

Ifølge mediet skulle det være blevet meddelt internt i Coop-koncernen, at netop Jeff Gravenhorst overtager formandsposten. Han har siden maj sidste år været næstformand i Coop Danmark.

Det bekræftes nu af en pressemeddelelse fra Coop Danmark, der præsenterer Jeff Gravenhorst som ny bestyrelsesformand for Coop Danmark A/S. 

Overtagelsen fra Lasse Bolander træder i kraft pr. 1. oktober.

- Jeg er glad for, at Jeff påtager sig posten. Gennem det seneste halvandet år har han i bestyrelsen vist stor forståelse for, de udfordringer, vi har, og har været med til at vedtage strategien Fremtidens Coop. I en lang karriere har han dokumenteret gode forretningsmæssige resultater, og han har særlig erfaring fra andre store virksomheder med fokus på service og medarbejdere, siger Lasse Bolander i pressemeddelelsen. 

Jeff Gravenhorst er tidligere administrerende direktør i ISS-koncernen igennem ti år. 

- Coop er i gang med en stor transformation med strategien Fremtidens Coop. Vi skal skabe en mere lønsom forretning, enklere og med lavere omkostning, siger Jeff Gravenhorst. 

Som et led i overtagelsesprocessen fortsætter Lasse Bolander som næstformand i bestyrelsen for Coop Danmark A/S frem til april 2024. 

Her fratræder han også officielt rollen som formand for Coop Amba. 

Coop oplyser, at en ny formand for Coop Amba vælges til landsrådsmødet til april - og at nye formænd for henholdsvis Coop Invest og Coop Bank udpeges inden selvsamme landsrådsmøde. Det er Coop Ambas bestyrelse, der står for disse udpegelser. 

Se nøgletal for:
Læs mere om: formand
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.658