23948sdkhjf

Politi frafalder alle anklager mod tidligere Hummel-direktør

Næsten syv år efter, at han blev bortvist fra Hummel, dropper politi alle anklager mod Søren Schriver

Anklagemyndigheden frafalder alle anklager mod tidligere Hummel-direktør Søren Schriver.

Han blev i 2017 bortvist efter en mistanke om svindel.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Søren Schriver og hans advokat Mikkel Nielsen.

- Det er naturligvis forstemmende, at min klient har måtte vente i syv år på, at anklagemyndigheden nu når til den konklusion, at der ikke er hold i sagen, lyder det fra advokaten i pressemeddelelsen.

Søren Schriver blev bortvist fra Hummel i februar 2017 efter 20 år ved roret i den danske virksomhed, som producerer sportstøj og -udstyr.

Det skete ved et dramatisk pressemøde, hvor en tydeligt berørt Hummel-ejer Christian Stadil med bævende stemme og bank i bordet meddelte offentligheden, at Schriver var fortid i virksomheden.

Herefter blev Schriver meldt til politiet, mistænkt for returkommission. Ifølge anmeldelsen havde han forsøgt at få en tyrkisk samarbejdspartner til at betale ham penge uden om Hummel.

I 2021 blev der rejst tiltale mod den forhenværende direktør. Men sagen kom aldrig for retten.

Mikkel Nielsen udtaler i pressemeddelelsen, at en væsentlig del af årsagen er, at Hummels tyrkiske advokat har afvist at møde op som vidne.

Ifølge Mikkel Nielsen og Søren Schriver er der flere ting i dokumenter, som advokaten har fremlagt i forbindelse med politianmeldelsen af Søren Schriver, som ikke stemmer.

Konkret er der uoverensstemmelser mellem de fremlagte dokumenter, og hvad der fremgår af det tyrkiske selskabsregister, lyder det i meddelelsen.

Børsen skriver også, at et vigtigt vidne er afgået ved døden under efterforskningen.

/ritzau/

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11