23948sdkhjf

Bestseller går markant tilbage på klimamål

Bestseller fremlagde fredag årsrapport for 2022/23.

Mens modekoncernen har reduceret CO2-udledningen i selskabets egen drift med 82 procent - og indfriet målsætningen - så er det en helt anden historie, når der kigges på klimaaftrykket i leverandørledet - det såkaldte scope 3. 

Det skriver Finans.

På scope 3 går Bestseller tilbage og udleder hele 30 procent mere CO2-emission siden 2018, som er baseline

Ifølge finansdirektør Thomas Børglum Jensen skyldes den markante tilbagegang en "betydelig vækst" i koncernens samlede salg på 60 procent. Nu får scope 3 dog "fuld dedikation".

Ifølge Thomas Børglum Jensen skal der nu findes løsninger, men det er uklart, hvad løsningerne er, og om de overhovedet eksisterer endnu.

- De ligger ikke ovre i skabet lige til at tage frem. For at nå vores mål om en absolut reduktion på 30 procent, er vi nødt til at finde nye løsninger, som ikke eksisterer i dag. Nye materialer, nye måder at genbruge på, mere effektive processer, som giver samme eller bedre kvalitet, siger Thomas Børglum Jensen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078