365discount har i stor stil afløst flere Irma-butikker på Sjælland.
En ændret kurs i Coops koncernstrategi tog i januar livet af Irma-kæden - men skiftet fra Irma til 365discount er faldet Politikens madredaktør, Mette Mølbak, for brystet. Det skriver hun i en klumme på Politikens hjemmeside.
Her skitserer hun, hvordan Irmas "torveagtige kasser udenfor med frugt, grønt og blomster" i stedet nu er erstattet af "et forsvarsværk af kæmpe sodavand i halvanden meters højde".