Mens store dele af den danske detailhandel opruster kraftigt forud for Black Friday- og juleræset, forholder det sig anderledes hos Temashop.
Her er det i stedet Halloween, der er årets helt store højtid, fortæller administrerende direktør Daniel Diness Andersen.
På en normal dag modtager Temashop sædvanligvis 2000 bestillinger - men når uhyggen spreder sig, og forbrugerne vil have kostumer og lignende til Halloween, kan de tydeligt mærke det på ordrebogen i den fredericiansk baserede virksomhed.