- Voldsom vækst.
Sådan beskriver analyseinstituttet Retail Institute Scandinavia i udgivelsen "Kampen om kurven" tilstanden på det danske discountmarked anno 2023 - men i særdeleshed de næste ti år frem. '
Discountbutikkerne er i analysen defineret som lavprissupermarkeder - og dækker over Rema 1000, 365discount, Netto og Lidl. Tidligere indgik også Aldi i analysen inden kædens annoncerede exit fra det danske marked.