Et nyt ben at stå på.
Det er, hvad dansk detailhandel har fået i de seneste år med tilførslen af liveshopping. Det gælder også det danske sportsbrand Eyda, der har fået øget omsætningen og skabt større kundekontakt, skriver Branchebladet Tøj.
- Liveshopping er kommet for at blive. Modsat Asien, hvor det i en årrække har været en kæmpe milliardindustri, ser jeg det kun som begyndelsen i Europa. De kommende år vil vi fokusere på udvidelse af liveshopping til nye markeder og en dybere analyse af data for at skabe endnu mere målrettede og engagerende liveshopping-events, siger Eyda-marketingchef Thomas Barker til mediet.