Read & Fly.
Detailsalget fik ny luft under vingerne, da 7-Eleven i denne uge åbnede et spritnyt butikskoncept i Københavns Lufthavn.
Et koncept der er "nyt i Europa", skriver convenience-kæden i en fælles pressemeddelelse med netop lufthavnen.
- Vi bestræber os hele tiden på at give vores kunder nye oplevelser, når de rejser fra Københavns Lufthavn. Derfor har vi glædet os til, at den nye Read & Fly-butik åbner. 7-Eleven er indbegrebet af convenience på farten, og med det nye bog-koncept sørger vi for at sende vores gæster afsted med ny inspiration og læseoplevelser i kufferten, udtaler Michael Clausen, direktør for shoppingcentret i Københavns Lufthavn.