23948sdkhjf

Coop tilbagekalder cookies med risiko for metalsplinter

Fare for metalsplinter betyder, at Coop har måttet trække bestemte cookie-pakker af markedet

Risikoen for, at en kunde ender med at få metalsplinter i munden, har fået Coop til at tilbagekalde bestemte pakker cookies.

Der er tale om pakker med 150 gram "Choco buttons and dark chocolate", som er bedst før 11. september 2024, ligesom 150 gram "White chocolate and cranberries" med udløbsdato 9. september 2024 også er trukket af markedet.

Skulle man have lignende pakker liggende, opfordrer Coop til at levere dem tilbage til butikken, hvor den er købt - eller slet og ret bare at kassere dem.

Pakkerne er solgt i alle Coops butikker - herunder Kvickly, SuperBrugsen og Coop 365 Discount.

Samtidig er de også solgt i udlandet i blandt andet Fakta i Tyskland samt på Færøerne, i Grønland og i Island.

/ritzau/

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.657