Flying Tiger Copenhagen har store ekspansionsplaner.
Det sker i kølvandet på en række år med store millionunderskud - særligt 2018 til 2020 var blodrødt med 2,3 milliarder i minus. Men nu skal udviklingen vendes, konstaterer administrerende direktør Martin Jermiin ovre for Jyllands-Posten.
- Vi havde i fjor det bedste driftsresultat nogensinde, og det vil sige, at vi igen er på den gode side af 1 mia. i driftsindtjening. Det er vi rigtig stolte af. Det afsluttede år var et nyt i rækken af at lægge fortiden bag os og med en sund udvikling på tværs af forretningen, siger Martin Jermiin til mediet.