23948sdkhjf

Selskabet bag ikonisk brand fortryder udskældt navneskifte

Det vakte en del undren, da et af landets mest kendte brands gennem snart 50 år år - Hjem-Is med de klokkeklemtende isbiler - sidste år blev lagt i graven. 

Det nye navn, Fråst, havde mange en mening om. Og langt de færreste var positive.

Men efter ejer- og direktørskifte kort tid efter i selskaberne bag de lyseblå biler, er Hjem-Is-navnet nu tilbage. Formentlig for at blive.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra virksomheden bag, Mejerigaarden.

Torben Meng, som har titel af Nordic general manager for Premier Is og Hjem-Is, har fundet poesien frem i sin kommentar til navne-comebacket:

- Når klokken ringer, skal vi lytte til vores kunder og reagere. Hjem-Is er et stærkt brand, som har leveret ismagi siden 1976 og bragt en stor portion nostalgi direkte hjem til vores kunder. Vi skal hedde Hjem-Is. Det var ikke et godt valg at skelne mellem selskabsnavn og Hjem-Is. Vi skal ikke have et navnehierarki, siger han.

Der er sket meget siden navneskiftet sidste efterår. Mejerigaarden, der også står bag Premier Is, er ejet af baltiske Food Union, som her i begyndelsen af 2024 fik en ny majoritetsejer. 

Topchef Lars Meng er også ny på posten. Han afløste så sent som i november sidste år Claus Dahlmann Larsen som den øverste i is-selskabet her i landet.

Det lyder dog ikke, som om alle de øvrige elementer i virksomhedens nye strategi, som druknede i turbulensen omkring det nye navn, bliver kasseret. Den handlede i høj grad om at tage flere frost-kategorier med ud i bilen.

- De strategiske tiltag omkring digitalisering, levering, fleksibilitet samt øget helårs- og forbrugerrelevans fortsætter, og vores igangværende vækstrejse tager udgangspunkt i vores kernekompetencer, unikke kundeservice og levering på de danske gader og stræder, siger Torben Meng.

Se nøgletal for:
Læs mere om: detailhandel
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.689