23948sdkhjf

Skelsættende weekend forude: Her er programmet til Coops landsrådsmøde

Det er velsagtens ét af de vigtigste møder i Coops historie, der løber ad stablen senere i dag og indtil lørdag

En milliardaftale, afsked med en mangeårig formand - og velkomst til en ny Coop Amba-formand.  

Tre kæmpestore dagsordener fylder programmet for Coops landsrådsmøde, der finder sted i Severin Kursuscenter i Middelfart denne fredag - og i morgen lørdag. 

Den nye aftale

  • OK og Coop Amba tilfører Coop Danmark ca. 2 mia. kr. - aftalen ventes endeligt vedtaget på et landsrådsmøde 19.-20. april.
  • Aftalen betyder, at Coop Amba og OK deler ejerskabet af Coop 50/50, men OK har den bestemmende ejerandel (2/3 af stemmerne). 
  • Coop lukker Coop-kæden igen, som hidtil har bestået af to testbutikker.
  • I stedet skal der i fremtiden kun satses på SuperBrugsen, Kvickly, Brugsen og 365discount. 
  • Kræn Østergaard Nielsen fratræder som adm. direktør i Coop, når aftalen er vedtaget.
  • Konstitueret direktør bliver Jeff Gravenhorst, der er formand i Coop Danmark. 
  • Ny næstformand i Coop Danmark (afløser Lasse Bolander) bliver Michael Løve, der er adm. direktør i OK. 

Kilde: Coop Danmark

I øvrigt et kursuscenter som Coop Danmark overtager fra netop Coop Amba i forbindelse med milliardaftalen. 

Sidste uges milliardaftale med OK skal de 126 landsrådsmedlemmer stemme om i løbet af det to dage lange program - ligesom man fredag aften tager afsked med den mangeårige Coop Amba-formand, Lasse Bolander. 

Ifølge det officielle program fremgår punktet med OK-aftalen ikke endnu, men som RetailNews forstår det, indledes debatten og snakken om milliardaftalen fredag.

Når man ikke til ende med snakken og afstemningen her, genoptages disse lørdag formiddag. 

Under alle omstændigheder færdigbehandles aftalen på landsrådsmødet. 

Sådan fordeles de 2 mia. kr. til Coop Danmark

  • Coop Amba indskyder op mod 500 mio. kr. kontant i Coop Danmark - pengene kommer blandt andet fra salg af Coop Bank.
  • Coop Ambas kursuscenter Severin i Middelfart overgår til Coop Danmark.
  • Coop Amba eftergiver gæld på 350 mio. kr. til Coop Danmark. 
  • OK indskyder omkring 700 mio. kr. kontant i Coop Danmark. 
  • OK køber Coop-byen til en samlet værdi på 565 mio. kr. 
  • I alt: 2115 mio. kr. 

Kilde: OK og Coop Danmark

Lørdag over middag vælges Pernille Skipper så formelt til posten som Lasse Bolanders efterfølger i spidsen for Coop Amba for en tre-årig periode - ligesom der vælges yderligere to bestyrelsesmedlemmer og én medarbejderrepræsentant til Coop Ambas bestyrelse. 

Alle disse tre vælges også for en tre-årig periode, fremgår det af programmet. 

I store træk forløber weekendens program således: 

  • Fredag 19. april
  • 15:00 - Velkomst, indledning, godkendelse af Coop Amba-årsrapport 2023 samt status på koncernøkonomi
  • 16:50 - Orientering fra Coop Danmark
  • 19:30 - Afskedsmiddag for Lasse Bolander
  • Lørdag 20. april
  • 8:30 - "Den gode dialog og kontakt mellem landsråd og distrikter"
  • 8:30 - Tilbagemeldinger på emner fra arbejdsgruppen om valgprocesser
  • 8:30 - Orientering fra Coop Amba
  • 10:15 - Status fra vederlagsudvalget
  • 10:15 - Behandling af indkomne forslag
  • 10:15 - Tema om "Stop madspild"
  • 13:30 - Valg af medlemmer til Coop Ambas bestyrelse (én formand, to medlemmer og én medarbejderrepræsentant)
  • 15:00 - Afrunding af Irma-pilotprojekt
  • 16:00 - Afslutning

RetailNews har samlet alle artikler om de seneste dages Coop-nyheder i temaet "Coop på nye hænder". Det tema kan du som læser tilgå via linket nedenfor.

Artiklen er en del af temaet Coop på nye hænder.

Se nøgletal for:
Læs mere om: dagligvarehandel
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.735