Valget foregik på fredelig vis - ingen modkandidater og en ceremoniel overdragelse af magten i Coop Amba fra Lasse Bolander.
- Jeg er meget taknemmelig for tilliden. Med den meget klare opbakning fra landsrådet til aftalen med OK er fundamentet for andelsbevægelsen version 2.0 lagt.
- Nu skal huset bygges. Vi skal involvere mange flere af vores to millioner medlemmer og blive langt skarpere på Coops særlige værdier – vores lokale forankring, bæredygtighed og medlemseje. Jeg glæder mig rigtig meget til samarbejdet med både Coop Danmark, vores mange medlemsvalgte og ikke mindst de mange ansatte, udtaler Pernille Skipper umiddelbart efter sin udnævnelse.