FC Midtjylland-ejer Anders Holch Povlsen, som er en af Danmarks rigeste mænd, har store planer med den midtjyske klub.
Det forklarede han efter søndagens DM-guldtriumf i Herning, hvor han deltog i et sjældent tv-interview.
Her blev Anders Holch spurgt til sine visioner, drømme og håb for FCM.
- De er store. Men dem må vi lige holde for os selv, og så må vi lige arbejde hårdt. Vi kommer et sted fra, hvor det at gøre en indsats og arbejde for det, er altafgørende. Jeg sætter bare pris på sammenholdet.