23948sdkhjf

Ilva åbner sin første butik i storcenter

Et nyt bolighus slår denne uge dørene op i Jyllands største indkøbscenter

Ilva tænker stort. Storcenter helt speficikt. 

I denne uge åbner møbelkæden nemlig sin første butik i et sådant. 

Det skriver Ilva i en pressemeddelelse. 

Det bliver Kolding Storcenter, der fremover skal lægge hus til den nye Ilva-butik, som ifølge den nytiltrådte administrerende direktør, Kim Møller Mønster, er en afgørende brik, hvis man skal lykkes med at kombinere sin fysiske og online tilstedeværelse. 

- Det giver kunderne mulighed for at opleve den unikke komfort og kvalitet af vores møbler i et indbydende miljø og tilbyder dem samtidig personlig service både fysisk og digitalt. Vi ser frem til at styrke vores tilstedeværelse i regionen og til at forbedre kundeoplevelsen på tværs af alle platforme, udtaler han i pressemeddelelsen. 

Den nye placering i Kolding Storcenter, der er indehaver af titlen som Jyllands største indkøbscenter, betyder ifølge Retail Director hos Ilva, Ulrik Greve Jakobsen, at man får langt flere muligheder for at inspirere kunderne - også i samspil med resten af centeret. 

- At have et bolighus i et storcenter er nyt for os, og vi ser frem til de fordele, som det giver Ilva at være tæt sammen med mange forskellige butikker under ét tag, udtaler han. 

Det nye Ilva Bolighus i Kolding Storcenter slår dørene op denne torsdag 30. maj. 

Ilva

  • Ilva blev stiftet i 1961 i Vanløse.
  • I første omgang hed møbelhuset J.L. Møbler efter stifteren Jørgen Lunde.
  • Men i 1977 skiftede man navn til det nuværende Ilva. 
  • I 2013 overtages forretningen af Lars Larsen Group. 
  • I dag tæller Ilva 40 bolighuse i Danmark. 
  • Kim Møller Mønster tiltrådte som administrerende direktør 1. april 2024.

Kilde: Ilva

Se nøgletal for:
Læs mere om: detailhandel møbler
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.847