23948sdkhjf

Konkurs: Ikonisk tøjbrand lukker og slukker i Danmark

Tøjmærket Esprits danske forretning er gået konkurs. Det skriver Finans.

Konkursbegæringen fremgår også af et dekret i Statstidende fredag. 

Det sker som konsekvens af en større økonomisk krise hos det globale brand og i særdeleshed hos den europæiske del af selskabet bag.

I Danmark tæller Esprit en webshop - samt en enkelt og relativt nyopført butik i stormagasinet Illum i København. 

Men disse er nu begge snart fortid i Danmark.

Det fremgår også af Esprits danske hjemmeside, at Esprit "på nuværende tidspunkt ikke kan tage imod nye ordrer, og vores webshop holder lukket indtil videre". 

Esprits europæiske hovedkontor i Tyskland meddelte for en måned siden, at det ikke længere var i stand til at betale sine regninger til tiden - altså, at det var insolvent.

Pengekassen i den danske afdeling af forretningen - som har kørt gennem selskabet Esprit De Corp. Danmark A/S - har også været uvis igennem flere år med på hinanden følgende minusser på egenkapitalen. 

I 2020 forsøgte Esprit at påbegynde en rekonstruktion, efter at det var gået i betalingsstandsning. Dengang havde danske Anders Kristiansen ansvaret for hele koncernen, skriver Ritzau. 

Esprit har ifølge Finans 15 ansatte i Danmark. 

ESPRIT DE CORP. DANMARK A/S
Regnskabsår 2022 2021 2020
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning - - -
Bruttofortjeneste 16,7 8,5 17,4
Resultat af primær drift -0,9 0,7 -5,0
Resultat før skat -1,0 -3,1 -5,8
Årets resultat -2,6 -1,5 -10,2
Balancestatus 23,4 33,1 45,8
Egenkapital -5,5 -2,9 -14,5
Antal ansatte 36 35 46
Kilde: CVR

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.146