23948sdkhjf

"En kæmpe idiot": Kampagne italesætter grimt sprogbrug i detailhandlen

"Den gode tone går begge veje - og den koster ikke ekstra". 

Så simpelt - og direkte - lyder budskabet fra en lang række store aktører i detail- og dagligvarebranchen i Danmark.

I en ny video, der er en del af en større kampagneindsats, sætter Salling Group, Coop, Dagrofa, Lidl, Circle K og Maxi Zoo sammen med HK Handel fokus på den gode tone mellem kunder og ansatte. 

Kampagnen "Hold den gode tone"

  • Kampagnepartnere: Salling Group, Coop, Dagrofa, Lidl, Circle K, Maxi Zoo’ og HK Handel
  • Kunder støder på kampagnen i:
  • Salling Group: Netto, Føtex, Bilka, Salling Stormagasiner, BR, Starbucks, Carl’s Jr.
  • Coop: Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen, 365discount
  • Dagrofa: MENY, SPAR, Min Købmand, Let-Køb
  • Circle K og Ingo
  • Lidl
  • Maxi Zoo
  • Baggrund for indsatsen: En stigende tendens til negativ kundeadfærd på tværs af detailbranchen. En undersøgelse fra sommeren 2022 viste, at 80 procent af butiksansatte organiseret i HK Handel havde oplevet negative kundehenvendelser inden for det seneste år
  • Hold den gode tone blev lanceret første gang i december 2022 af Salling Group og HK Handel, og gentaget i samarbejde med de øvrige nuværende kampagnepartnere i foråret 2023 og igen i julen 2023.

Kilder: Salling Group og HK Handel

Kampagnen blev iværksat allerede i julen 2022 - og har siden mindet danskerne om at have fokus på deres adfærd, når de handler. 

- I HK Handel har vi længe set på udviklingen med stigende bekymring, og vi er super glade på vores medlemmers vegne over den vilje der er i branchen til at tage tyren ved hornene og gøre op med dogmet om, at kunden altid har ret, har HK Handel-formand, Mette Høgh, tidligere udtalt. 

Se et par af de nye videoer fra kampagnen i opslagene nedenfor. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.245