23948sdkhjf

Nu sætter Ilva ord på brat afsked med nøglemedarbejder

Ilva har sat "jagten ind" på en digital frontmand

I sidste uge vinkede Ilva farvel til sin salgs- og marketingdirektør gennem 42 år, Rene Fleming. 

Dengang lød det, at afskeden skyldes "omstruktureringer" hos den Jysk-ejede møbelkæde, som Rene Fleming altså ikke længere skulle være en del af. 

Men overfor Detailwatch sætter Ilva nu flere ord på beslutningen, som blandt andet skulle være truffet for at styrke organisationen digitalt. 

- Vi lever i en omskiftelig verden, der stiller krav til, at vi er agile og hurtigt kan skifte retning, når det er nødvendigt - specielt inden for det digitale univers. Dette gælder selvfølgelig også for Ilva og stiller store krav til, at vi styrker vores organisation inden for den digitale verden, skriver Ilva til mediet.

Ilva har den sidste tid været i offentlighedens søgelys for kritisable salgsmetoder, der af flere eksperter er vurderet i strid med markedsføringslovgivningen.

Ilva afviser dog, at hverken Rene Flemings afsked med møbelkæden eller den digitale omstrukturering som helhed, hænger sammen med den historie.  

Ifølge Detailwatch har Ilva nu sat "jagten ind" på den profil, der skal stå i spidsen for den digitale oprustning. 

Se nøgletal for:
Læs mere om: møbler
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.625