23948sdkhjf

Coop-ejet møbelbutik tvunget til lukning: Ikke udsigt til at tjene penge

Det har ikke været en rentabel forretning at drive møbelvirksomhed i Strib. Det har ejerne bag måttet sande, og nu lukker man forretningen

En cocktail af økonomiske problemer og manglende kunder har tvinger møbelforretningen FDB Møbler Strib til at dreje nøglen om.

Det er Fyens.dk, der har historien.

Mediet har også talt med ejer Michael Bjerg, der er varehusdirektør i Brugsforeningen for Middelfart og Omegn, som bland andet driver den snart lukkede møbelforretning.

- Vi har i brugsforeningens bestyrelse snakket om, hvad der er vigtigst for os. Og der er heller ikke udsigt til fremover at tjene penge vores møbelbutik. Vi vil satse mere på vores dagligvarebutikker og vil derfor ikke bruge for mange ressourcer på FDB Møbler Strib, siger Michael Bjerg til Fyens.dk.

Virksomheden åbnede tilbage i 2017 som den tredje FDB Møblers tredje fysiske forretning, men senest til september er den her syv år senere atter fortid i den fynske by Strib tæt ved Lillebælt.

FDB Møbler blev for 11 år siden relanceret af Coop, hvor møblerne blev hovedsageligt solgt online, indtil åbningen den første FDB Møbler-butik åbnede i 2015.

Det er også online, at det meste af forretningens salg er foregået, men det har ikke været tilstrækkeligt, hvorfor man både lukker den lokale webforretning og den fysiske butik permanent.

FDB Møbler

  • FDB Møbler er ejet af Coop Amba og Brugsforeningernes Låneforening. 
  • Møbelkæden sælger sine møbler via Coop.dk, i møbel- og designhuse i Danmark og udlandet samt fra en kæde af egne butikker.
  • Denne består af 12 butikker, heraf 11 i Danmark og 1 i Tyskland. 
  • I 2023 blev butikken i Odense flyttet til en bedre beliggenhed med en større kundestrøm.
  • FDB Møbler blev oprindeligt stiftet tilbage i 1942, men trækker egentlig tråde flere årtier længere tilbage i tiden. I 2003 frasolgte Coop rettighederne til møbelfirmaets produkter og lukkede sine møbelbutikker.
  • Ti år senere generhvervede Coop-koncernen sig dog rettighederne til møblerne og genetablerede dermed FDB Møbler.
  • Selskabet blev registreret som et selvstændigt selskab i 2017 og aflagde første regnskab herefter.

Kilder: FDB Møbler og Coop Amba-årsrapport 2023

Kæde har skrantet

Men det har ikke været en dans på roser for Coops møbelsatsning.

FDB har tidligere kæmpet med økonomien, hvilket RetailNews' søstermedie, Wood Supply, talte med Ole Kiel, der er adm. direktør i FDB Møbler, om tilbage i juli.

De seneste to år er FDB Møbler kommet ud med røde tal på bundlinjen, mens indtjeningen i hele FDB Møbler også dalede generelt.

FDB Møbler A/S
Regnskabsår 2023 2022 2021
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 158,5 192,9 195,2
Bruttofortjeneste 16,9 30,6 37,8
Resultat af primær drift -15,3 -0,5 11,5
Resultat før skat -19,0 -3,7 11,4
Årets resultat -15,4 -3,3 8,4
Balancestatus 70,5 93,0 86,3
Egenkapital 35,9 51,4 54,7
Antal ansatte 52 54 44
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Læs mere om: møbler
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.609