Fakta vil ind i Nexø midtby
Discountkæden Fakta vil åbne en butik i midten af Nexø.
Politikerne fik fremlagt en plan over, hvilke anmodninger kommunen har fået fra discountkæder, der ønsker at bygge butikker på 1.000 kvm.
Ejeren af møbelhuset på Sønder Hammer 2 i Nexø ønsker at omdanne stedet, så der er plads til en dagligvarebutik.
Ifølge notatet er Fakta allerede i kontakt med møbelhusets ejere. Udover Fakta er kæderne Lidl, Netto og Rema 1000 interesseret i at udvide på Bornholm.
Det kan derfor blive nødvendigt at lave en detailhandelsanalyse for Bornholm som helhed, fremgik det af dagsordenen til Teknik- og Miljøudvalgets møde.