Jysk uddeler samlet 13,8 mio. kr. i medarbejderbonus. Beløbet er fordelt til medarbejderne i butikkerne i Danmark og distributionscenteret i Uldum. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
Bonussen bliver uddelt ligeligt i de butikker, som har omsætningsfremgang. Det er i regnskabsåret 2023-24 sket i 95 ud af 115 danske butikker, og det har i alt givet en bonusudbetaling på 8,3 millioner kroner. Det svarer til 7.600 kroner i gennemsnit per medarbejder i de 95 butikker.