Direktør skifter til ny kæde
Løvbjerg får ny salgsdirektør, der har arbejdet i Coop i næsten to årtier
Jannich Larsen bliver ny salgsdirektør hos Løvbjerg. Det er en erfaren mand, dagligvarekæden har ansat, for han har været i branchen i over to årtier. Det skriver kæden i et opslag på LinkedIn.
Jannich Larsen har nemlig været salgsdirektør hos 365discount, hvor han ifølge hans LinkedIn har været i godt fire år. Inden da var han i Kvickly i omkring 14 år.
"Med over 22 års erfaring inden for dagligvarebranchen og stærke kompetencer inden for butiksdrift, udvikling og kulturopbygning, er vi sikre på, at Jannich vil blive en kæmpe gevinst for både vores team og kunder," skriver kæden i opslaget.
Han har første dag hos Løvbjerg 1. december 2024.
LinkedIn-opslag