23948sdkhjf

Dagrofa føjer nyt navn til koncernledelsen

Koncernens ledelse får tilføjet chef for forretningsudvikling og markedsanalyse

Dagrofa udvider sin koncernledelse, når chef for den nyoprettede afdeling Strategi & Forretningsudvikling, Charlotte Gerner Kunnerup forfremmes til direktør og træder ind i koncernledelsen.

Det sker pr. 1. januar 2025, og med udnævnelsen består Dagrofas koncernledelse af ti personer.

- Vi afslutter en strategiperiode og står på tærsklen til en ny periode, hvor vi gerne vil bygge ovenpå. Derfor ser vi også et behov for at knytte strategi og forretningsudvikling tættere på vores arbejde i koncernledelsen, og med Charlotte Gerner Kunnerup, har vi en kompetent leder, som er klar til næste skridt,  udtaler koncernchef Tomas Pietrangeli i en pressemeddelelse.

Han tilføjer, at Charlotte Gerner Kunnerup har "været på en god rejse i koncernen", hvor hun inden sin nuværende stilling som chef for Forretningsudvikling & Markedsanalyse i Dagrofa blandt andet tidligere har været projektchef i SPAR. Hun er derfor godt bekendt med hele Dagrofas organisation.

Charlotte Gerner Kunnerup ser frem til at træde ind i sin nye rolle i koncernledelsen:

- Jeg er meget taknemmelig for at arbejde i en koncern, der ikke er bange for at give unge mennesker muligheden for at udvikle sig. Jeg glæder mig til et endnu tættere samarbejde med koncernledelsen og til at komme i gang med arbejdet med mit team af dygtige folk.

Dagrofas koncernledelse

Fra 1. januar 2025 består Dagrofas koncernledelse af følgende:

  • Tomas Pietrangeli, koncernchef
  • Thomas Børner, koncernøkonomidirektør
  • Michael Christensen, adm. direktør Dagrofa Foodservice
  • Dan Kolding, adm. direktør Dagrofa Logistik
  • Laura Marie Larsen, koncern HR-direktør
  • Charlotte Gerner Kunnerup, strategi- & forretningsudviklingsdirektør
  • Jesper Bjerring, kategoridirektør
  • Kenneth Svendsen, IT-direktør
  • Richo Boss, MENY kædedirektør
  • Esben Keller, SPAR & Min Købmand kædedirektør
Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.115