Butikken skal være en folkesag
Investorgruppen, som planlægger at købe og derefter udleje købmandsejendommen i Skelhøje, ønsker at tiltrække flere medlemmer og inviterer derfor til åbent møde, bebuder formand Jens B. Schrøder.
Planen er, at investorerne skal hente deres penge hjem igen ved at udleje butikslokalet til gruppen Vores Købmand, som skal drive butikken.
Hvis dette går galt er plan B at ombygge til boliger. Da man for fem år siden forsøgte at etablere butik gik det galt på grund af manglende likviditet, og folk mistede deres indskud. Men Schrøder er fortrøstningsfuld, fordi butikken denne gang i høj grad kan drives via bland andet fleksjobbere.