23948sdkhjf

Saxo forventer Black Friday-rekord

Boghandels salg på Black Friday forventes at slå alle tidligere år 

Black Friday er startet over al forventning hos Saxo, og den online boghandel forventer, at salgsdagen "det bliver den største nogensinde."  

Dagens prognose viser, hvordan Black Friday-konceptet er populært blandt læserne, og viser altså også en fordobling af omsætningen, hvis man sammenligner med Saxos salgsdata fra Black Friday i 2014. Boghandlen ønsker dog ikke at dele omsætningstallene. Det skriver Saxo i en pressemeddelelse.

Men det er ikke kun på selve dagen, at der har været godt gang i salget. Saxo har nemlig siden mandag kørt Black Week-tilbud, og allerede på ugens første dag viste tallene, at det nok ville blive en "spektakulær uge." 

Fra mandag til og med torsdag har Saxo solgt på tværs af 25.000 forskellige titler, og forventningen er, at det tal vil stige "markant" i løbet af fredagen. 

Saxo var ifølge meddelelsen med til at lancere Black Friday i Danmark tilbage i 2013. Den gik dengang sammen med flere af de daværende største danske netbutikker ud med konceptet ‘Den store e-handelsdag'.

Godt salg på trods af "hård konkurrence"

Saxos nye adm. direktør, Jeppe Vestergaard Trier, tiltrådte i august 2024, og har derfor sin første Black Friday i direktørstolen. Han glæder sig over salgsprognoserne, og særligt hvad det har at sige om læseglæden blandt danskerne:

- Vi ser ind i en historisk salgsdag, og rigtig mange bøger vil lande i pakkeshops og på dørmåtter landet over i den kommende tid. Udgivelsesprogrammet hos de danske forlag har været exceptionelt flot i år, og læserne kvitterer med lange bogbestillinger. Det kan vi kun glæde os over - særligt i en tid, hvor læsningen har hård konkurrence fra mange sider, siger han i meddelelsen. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094