Peter Gjørup, der er Joint Group Managing Director i Top-Toy, siger, at de havde forventet større vækst og et bedre resultat for finansåret 2012/2013, og derfor er de heller ikke tilfredse med udviklingen. Det skriver Bornholms Tidende.
Han fortæller videre, at efterspørgslen efter legetøj har været svag, og markedet er udfordret, så i lyset af dette, er deres resultat mere acceptabelt. Ifølge en pressemeddelelse blev det finansielle resultat påvirket af en beslutning om at sammenlægge virksomhedens distributionscentre i Greve og Brabrand.