Brugen af kontanter ved de fysiske salgssteder er lavere end nogensinde før i Danmark, viser Nets nye rapport om betalinger i Norden. Den er baseret på en undersøgelse fra Sifo/Kantar og peger også på en række forskelle imellem de nordiske lande.
28 pct. af danskerne bruger aldrig kontanter som betalingsmiddel. Det er væsentligt lavere end i Norge og Sverige, hvor det er henholdsvis 41 og 40 pct., der aldrig benytter kontanter. Det er derfor ikke overraskende, at Danmark har det højeste niveau af borgere, der betaler kontant mindst en gang om ugen. Det gør hver femte dansker. For fem procent af danskerne er kontanter deres primære betalingsmiddel, når de blandt andet handler dagligvarer.