Politikere i Folketinget er i gang med at behandle tredje og sidste del af en forebyggelsesplan målrettet børn og unge. Fokus er på tobak, nikotin og alkohol.
Som del af det nye lovforslag lægger regeringen op til, at der indføres en nikotin-grænse på 9 milligram pr. nikotinpose.
Det kan lyde harmløst. Men ifølge Nikotinbranchen vil det betyde, at 90 procent af de lovlige produkter på det danske marked bliver ulovlige, fordi hovedparten af produkterne i dag ligger mellem 10 og 14 milligram pr. pose.