Onsdag den 30. oktober blev der uddelt priser og branche-ros ved Detailforum Awards i Les Deux i København.
Rema 1000 vandt Detailforum Prisen, som i år blev uddelt for 40. gang.
Prisen tilfalder en virksomhed, der på særlig vis har haft betydning for detailhandlen i Danmark.
Stærke konkurrenter
Juryen konkluderede, at Rema 1000 'har markeret sig med en imponerende vækst og en ansvarlig forretningsmodel, der blandt andet omfatter fjernelse af flerstykspriser for at reducere madspild, investering i ellastbiler til CO₂-reduktion og et målrettet arbejde med at reducere oksekødsforbruget.'