23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Løvbjerg får ny erfaren salgsdirektør

Jannich Larsen tiltræder i Løvbjerg 1. december

Løvbjerg Supermarked henter en erfaren branchemand til posten som ny salgsdirektør. 

Jannich Larsen, der fra 1. december afløser Poul Erik Thøgersen, kommer fra en stilling som salgsdirektør i Coop med et personaleansvar for 10.000 medarbejdere.  
 
Den nye salgsdirektør for det familieejede Horsens-selskab Løvbjerg Supermarked har 22 års erfaring inden for dagligvarebranchen og stærke kompetencer inden for butiksdrift, udvikling og kulturopbygning.

Han har arbejdet i Coop i 17 år. Her har han haft personaleansvar i salgsorganisationen og butikkerne og været med i Coops top de sidste halvandet år.

– Hans evne til at skabe stærk holdånd og løfte kundeoplevelsen vil være en vigtig drivkraft i vores videre vækst, lyder Løvbjergs velkomsthilsen på Linkedin.

Jannich Larsen fremhæver i sin farvel-hilsen til Coop-koncernen arbejdet med alle kæderne og den omfattende udvikling, Coops kæder har været igennem.

– Det har været en vild rejse med omstilling af alle butikker på rekordtid, åbning af mange nye butikker, stor omsætningsvækst, udvikling af medarbejderne og stort løft i kundetilfredsheden, skriver han på LinkedIn.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.142