Samhandlen med fødevarer mellem producenter og leverandører og detailleddet sker efter reglerne, og der forekommer stort set ikke urimelig handelspraksis på det danske marked.
Det fastslår Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efter at have undersøgt Fødevarehandelsloven gennem de seneste tre år, hvor loven har været gældende.
I en rapport fastslår styrelsen, at der ikke er tegn på urimelige handelspraksisser i større omfang. Styrelsen har således i de tre år, loven har været gældende, kun modtaget én klage, og den blev efterfølgende trukket tilbage.
Styrelsen skriver i sin undersøgelse, at resultaterne viser, at der "i Danmark er relativt få aftalevilkår, hvor købere og leverandører af landbrugs- og fødevarer oplever problemer med urimelige handelspraksisser".
Dansk lov fungerer
Med Fødevarehandelsloven har Danmark indført EU's direktiv om urimelig handelspraksis i landbrugs- og fødevareforsyningskæden i dansk lov.
Leverandører fri for urimelig handelspraksis
Det fastslår Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i ny rapport