Samhandlen med fødevarer mellem producenter og leverandører og detailleddet sker efter reglerne, og der forekommer stort set ikke urimelig handelspraksis på det danske marked.

Det fastslår Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efter at have undersøgt Fødevarehandelsloven gennem de seneste tre år, hvor loven har været gældende.

I en rapport fastslår styrelsen, at der ikke er tegn på urimelige handelspraksisser i større omfang. Styrelsen har således i de tre år, loven har været gældende, kun modtaget én klage, og den blev efterfølgende trukket tilbage.

Styrelsen skriver i sin undersøgelse, at resultaterne viser, at der "i Danmark er relativt få aftalevilkår, hvor købere og leverandører af landbrugs- og fødevarer oplever problemer med urimelige handelspraksisser".

Dansk lov fungerer

Med Fødevarehandelsloven har Danmark indført EU's direktiv om urimelig handelspraksis i landbrugs- og fødevareforsyningskæden i dansk lov.

Fødevarehandelsloven regulerer samhandel mellem købere og leverandører i alle led af landbrugs- og fødevareforsyningskæden. Det vil sige både primærproducenter, fremstillingsvirksomheder, distributører og detailhandlen. Overtrædelse af fødevarehandelsloven kan straffes med bøde.

Det bliver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der får til opgave at håndhæve og vejlede om loven, der implementerer EU’s såkaldte UTP-direktiv (Unfair Trading Practices) i dansk lovgivning.  

"Evalueringen viser blandt andet, at i de få tilfælde, hvor leverandører og/eller købere har påpeget negative afledte effekter, synes udfordringerne ikke at relatere sig til den danske implementering," skriver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Styrelsen har i forbindelse med undersøgelsen haft en dialog med brancheorganisationerne. De giver udtryk for, at virksomhederne i vidt omfang har tilpasset sig reglerne, siden de blev indført.