Great Greenland har haft svært ved at ændre kundernes holdning til brug af sælskind, men det vil man nu forsøge at ændre med samarbejdet med Kopenhagen Fur. Det skriver Landbrugsavisen.
Kopenhagen Fur skal hjælpe Great Greenland med at markedsføre sælskind i hele verden. Næste år vil sælskind indgå i selskabets auktioner, og man vil ligeledes tage det med som en del af Kopenhagen Studio og til modeshows og messer.