23948sdkhjf

Fona-ansatte går ned i løn

Næsten alle 500 Fona ansatte har sagt ja til at gå ned i løn for at redde deres job.
Tidligere på måneden fik 500 medarbejdere to uger til at overveje, om de ville gå ned i løn eller blive fyret. Kun fem valgte fyresedlen. Det skriver epn.dk.

Foruden de fem, der afviste at gå ned i løn, er 35 ansatte blevet fyret, efter at Fona har lukket fire butikker. Det skriver Politiken.

Medarbejderne på hovedkontoret er gået 5 pct. ned i løn, mens de butiksansatte mister 10 pct. Det svarer til ca. 2.000 til 3.000 kr. pr. måned for den enkelte medarbejder.

Den faglige chef i HK Handel, Kim Jensen, mener at det er ærgerligt, at medarbejderne vælger at gå ned i løn.

- Jeg synes ikke, det er særlig begavet. Det kan være en ond spiral, vi sætter gang i, når vi får mindre i løn. Det øger ikke ligefrem lysten eller muligheden for at bruge penge og øge forbruget, siger han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.218