Undersøgelsen er foretaget af Epinion for virksomheden 4T Mobile Payments, der arbejder på at udvikle en mobil tegnebog, der vil gøre det muligt at benytte mobilen i stedet for kontanter og betalingskort. Det skriver metroXpress.
Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fra Future Navigator forventer, at især mobil-betaling vil blive udbredt i de kommende år, men hun advarer også om, at der er en risiko for, at man får et højere forbrug, når man ikke skal forholde sig til pengene i fysisk form.