Kæden har senest åbnet butik på Hjallesevej 140 i Odense, som er den allerførste til samlet at præsentere kædens nye butikskoncept.
– Vi er i gang med en større modernisering af butiksnettet, da mange af butikkerne er blevet for små, forklarer Kenneth Kragh Madsen, der er direktør i Aldi Kolding, som Odense-butikken hører under.
Aldi har tilpasset deres nye butikskoncept efter danske forhold med flere elementer. Aldi har blandt andet introduceret nye udgangskasser, som er tilpasset danske kunder.
Aldi har i mange år forgæves forsøgt at lære danskerne at pakke varerne ved et pakkebord efter købet. Den mission er dog aldrig lykkedes. Det tager Aldi nu konsekvensen af. Butikken i Odense har nu plads til at kunderne kan pakke varerne i poser for enden af kasserne, som man kender det fra de fleste andre danske butikker.
De nye tiltag fra Aldis nye butikskoncept vil være at finde i kædens kommende nyåbnede butikker.
Læs resten i Dansk Handelsblad.