Konkurrencemyndighederne har givet grønt lys til købet af en stor aktiepost i Dagrofa, der netop er blevet en realitet. Det skriver Jyllands-Posten.
- Konkurrencen på det danske marked er skarp, og Dagrofas kæder har tabt markedsandele. Det skal vi have vendt, siger koncernchef Tommy Korneliussen fra NorgesGruppen.
Koncernen er den største aktør inden for detail- og grossistselskaber i Norge og bliver nu medejer i Dagrofa efter overtagelse af Skandinavisk Holdings bestemmende aktiepost.