23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Løftet pegefinger til Arla Lærkevang

Arla-mælken Lærkevang overholder ikke altid sin 24-timers garanti. Mejerigiganten har derfor fået en indskærpelse for at vildlede forbrugerne.

Ifølge Metroexpress er Fødevarestyrelsen blevet opmærksom på, at flere hundredetusinde liter Lærkevang, trods garantien på 24 timer, i flere tilfælde er længere tid om at komme ud til butikkerne.

Derfor har mejerigiganten fået en indskærpelse for at vildlede forbrugerne og skal nu ændre sin markedsføring, skriver netavisen.

- Vi tager Fødevarestyrelsens kritik til efterretning, for det er korrekt, at 24 timers-garantien ikke holder, når det vedrører kiosker, bagere og salgssteder på Bornholm, lyder det fra Kasper Ibsen Beck, kommunikationsdirektør i Arla Danmark over for Metroexpress.

Han pointerer, at det kun er en ganske lille procentdel af mælken, der er længere tid undervejs af den årsag, at nogle grossister leverer langsommere end Arlas egne lastbiler. Arla arbejder nu på at finde en løsning, men hvad angår Bornholm kan leveringen ikke ske hurtigere end den gør i dag, lyder det slutteligt fra kommunikationsdirektøren.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.14