23948sdkhjf

Arla dropper 500 ton sukker

Arla har gennem en længere periode arbejdet på at reducere sukkerindholdet i en lang række produkter, herunder ikke mindst den mest populære familieyoghurt Yoggi.
Danskerne spiser for meget tilsat sukker. Det mener man i hvert fald hos Fødevarestyrelsen, der i de nyligt offentliggjorte kostråd anbefaler os alle at spise mindre sukker.

Det seneste år har mejerivirksomheden reduceret sukkeret i Yoggi variant for variant, således af hele Yoggi 1 liter-serien nu indeholder 30% mindre sukker, et tiltag, der på årsplan sparer danske forbrugere for 500 ton sukker.

I stedet bliver Yoggi fremover sødet med ekstrakt fra planten stevia kombineret med sukker.

- Vi mener, at tiden er inde til at reducere sukkerindholdet i et produkt, som så mange danskere spiser til daglig. Det er en stor satsning for os at ændre på opskriften i vores mest populære familieyoghurt, og derfor har vi allieret os med forbrugere, sensorikere og produktudviklere for at nå frem til et rigtig godt smagsresultat, siger Mette Schacht Færch, der er kategoridirektør for yoghurt hos Arla Danmark.

Ifølge Wender Bredie, der er professor i sensorisk videnskab hos FOOD på Københavns Universitet, er stevia eller steviol glycosid, som sødemidlet officielt hedder, en af de måder, hvorpå producenter kan imødekomme Fødevarestyrelsens anbefalinger uden at skuffe danskernes søde tand.

- Den søde smag er blevet en naturlig del af vores opfattelse af, hvordan yoghurt skal smage, og det er ikke sådan lige at lave om på. Ved at nedbringe sukkerindholdet i et produkt, der normalt bidrager til sukkerindtaget, ved hjælp af stevia og eventuelle andre sødstoffer, kan man forvente et positivt bidrag til at opnå et lavere sukkerindtag i befolkningen, siger han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094