Den 39-årige kosmetolog har de sidste fire år drevet "Joelles beauty" i et lokale hos Matas på Svend Gønges Torv i Præstø, hvor hun tilbyder næsten alt indenfor kosmetologi, makeup og hudpleje. Det skriver Ugebladet Sydsjælland & Møn.
Hun deler sin arbejdsuge mellem klinikken og butikken, så hun kommer nemt op over 50 timers arbejde om ugen, men det gør ikke noget.
- Jeg kan godt lide at kigge på ansigter. Alle kvinder er smukke, og alle har deres charme. Det gælder bare om at fremhæve det, siger Joelle.