Varer produceret i USA fylder meget lidt på hylderne i danske supermarkeder, og vil kunderne undgå dem, kan de finde alternativer.
Derfor får toldstriden mellem USA og EU ingen større betydning for danske forbrugere.
I hvert fald ikke her og nu, lyder vurderingen fra Danske Bank og Coop.
Vurderingen kommer, efter at EU har varslet et modsvar på USA's beslutning om at lægge 20 procent told på alle varer fra EU.