23948sdkhjf

Lavpris- og livsstilskæde åbner butik nummer 24

Den 1. maj åbner Basic & More en ny butik i Ballerup Centret.

Basic & Mores koncept er et bredt sortiment af boliginteriør, keramik og isenkram, hovedsageligt bestående af varer fra overskudslagre, med små fejl eller udgåede modeller. 

Det oplyser Basic & More i en pressemeddelelse.

- Vi ser stor værdi i at åbne i Ballerup Centret, hvor det aktive butiksliv og de mange besøgende skaber et stærkt fundament. Vi glæder os til at møde centrets kunder og præsentere vores brede sortiment af livsstilsprodukter til lave priser, siger Søren Bryske Larsen, adm. direktør i Basic & More.

Den nye butik bliver kædens 24. i Danmark.

- Jeg er sikker på, at kunderne vil tage godt imod Basic & More. Vores kunder er meget trofaste, og vi glæder os til at kunne tilbyde dem et interessant og nutidigt koncept. Basic & More har et sortiment af veldesignede produkter, som man ikke finder i centerets øvrige butikker – og til priser, hvor alle har råd til at forkæle sig selv med en ny ting til hjemmet,siger Lisbeth Dueholm, centermanager hos Ballerup Centret.

Kæden satser på løbende sortimentsfornyelse med både egne produkter og kendte mærkevarer, og har som led i konceptet en klar lavprisstrategi.

Åbningen i Ballerup Centret er et led i Basic & Mores vækststrategi, hvor effektiv udnyttelse af restpartier og prisbevidste kunder danner grundlaget.

Artiklen er en del af temaet Detail.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125