23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Salget i butikkerne gik en lille smule tilbage i marts

Detailsalget faldt med 0,1 procent i sidste måned. Samlet set var der dog vækst på 0,7 procent i marts
Annonce

Danskerne holder fortsat igen i butikkerne, hvor detailsalget har svært ved for alvor at få luft under vingerne.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at detailomsætningen faldt med 0,1 procent fra februar til marts, når man tager højde for sæson, inflation og antallet af handelsdage.

Annonce

Det er blandt andet et fald i salget af dagligvarer på 0,8 procent, der trækker det samlede salg ned.

Set over hele første kvartal steg detailsalget dog med 0,7 procent, og derfor er Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, heller ikke for alvor bekymret over udviklingen i marts.

Annonce

Men han er spændt på forbrugernes ageren de kommende måneder.

- Forbrugertilliden er faldet tungt i løbet af 2025, og pessimismen er desværre taget til efter Trumps store tolddag den 2. april.

- Der er derfor også en risiko for, at den store usikkerhed og mere udprægede pessimisme får danskerne til at holde mere igen med forbruget, siger han.

Annonce

Hos Dansk Industri vil vicedirektør Morten Granzau ligledes følge med i, om forbrugernes pessimisme slår igennem i omsætningstallene i andet kvartal.

- I årets løb bliver forbrugernes købekraft stille og roligt hjulpet på vej af faldende renter og en god medvind fra et stærkt arbejdsmarked.

Annonce

- Så selv om detailsalget tog et lille nøk nedad i marts, er der samlet set gode muligheder for, at medvinden til detailhandlen kan komme igen over de kommende måneder, mener han.

/ritzau/

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.141|