En løftet pegefinger til mode- og tekstilbranchen kan snart blive til egentlige sager.
Forbrugerombudsmanden advarer sammen med myndigheder i 25 lande virksomhederne om at rydde op i deres grønne markedsføring – og forventer at tage flere sager op i løbet af 2025.
AnnonceDet skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.
– Forbrugere skal være i stand til at navigere i udsagn fra mode- og tekstilindustrien. Derfor er det nødvendigt, at vi nu sender en opfordring til industrien om at være opmærksom på de markedsføringsretlige grænser for grøn markedsføring, udtaler forbrugerombudsmand Torben Jensen.
AnnonceOpfordringen sker i form af et fælles brev fra det internationale netværk ICPEN, der stiller klare krav til brugen af miljøudsagn. Udsagn som “grøn”, “bæredygtig” og “miljøvenlig” må ikke være luftige floskler – de skal være præcise, relevante og kunne underbygges med pålidelige data.
AnnonceBrevet advarer også mod brug af egne miljømærker, som forbrugerne ikke kender, og mod at præsentere fremtidige klimaambitioner som fakta, medmindre der er en konkret og realistisk plan bag.
AnnonceInitiativet er en del af en større indsats mod greenwashing i tekstilindustrien.
Annonce