23948sdkhjf

Salg er "stukket af" efter strømnedbrud

Power har solgt powerbanks for hundredetusinder af kroner efter kæmpemæssigt strømnedbrud 

Et massivt strømnedbrud i Spanien og Portugal sendte chokbølger gennem Europa – og fik danskerne til at rykke ud efter nødudstyr, tyder det på. 

Hos elektronik- og hvidevarekæden Power er salget af powerbanks steget med 100 pct., mens nødradioer har oplevet en stigning på 60 pct. over de seneste tre døgn, meddeler kæden i en pressemeddelelse. 

– Vi har siden nyheden ramte forsiderne haft en sekscifret omsætning alene i powerbanks – især de sidste 48 timer er det stukket helt af, udtaler Maksim Nefedjev, salgschef for telecom i Power. 

Også salget af andet nød-udstyr er stukket af. 

– Salget af nødradioer steg pludselig med 60 procent tidligere på ugen, og det er usædvanligt, udtaler Nicolai Ravn, salgschef for radio og tv i Power. 

Dan regeringen sidste år kom med nationale anbefalinger for beredskab, der blandt andet indebærer adgang til powerbank og nødradio, købte Power op. Kæden har stadig mange af produkterne på lager og er klar til hurtigt at bestille flere hjem, hvis salget stikker af. 

Power forventer, at salget af powerbanks og nødradioer vil fortsætte de næste dage.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063