23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Pandora fortsætter stabil vækst i andet kvartal

Knap nok er blækket tørt på Pandoras regnskab for de første tre måneder af 2025, før blikket er fokuseret mod den første måned i andet kvartal - april.

Og det ser ud til, at Pandora fortsætter ud af samme sti som i årets tre første måneder.

- Den aktuelle handel i andet kvartal 2025 viser en underliggende like-for-like vækst på et mellemstort encifret niveau, skriver Pandora i regnskabet for første kvartal, der landede tirsdag eftermiddag.

Til sammenligning var like-for-like væksten i årets tre første måneder på 6 pct. Like-for-like væksten er den sammenlignelige vækst i forhold til et år tidligere.

Om det i gangværende kvartal fortæller smykkeselskabet også, at vellykkede pilotprojekter i Italien og Canada i slutningen af 2024 har betydet, at man i starten af i år begyndte udrulningen af den nye globale onlineplatform.

- Tidlige markedslanceringer, herunder USA og Australien, har vist sig lovende, hvor interaktion med branded content overgår den tidligere platform, og kommercielle nøgletal præsterer på eller over forventningerne.

- Den globale udrulning af platformen skrider frem som planlagt, og alle markeder forventes at være "live" ved udgangen af andet kvartal 2025, fremgår det af regnskabet, skriver Pandora.

Valutamodvind i spil

Mens valutakurser gav en lille medvind på 10 basispoint, var modvinden på 90 fra råvarer.

- Den kombinerede modvind fra disse faktorer forventes at stige markant fra andet kvartal og forblive forhøjet i resten af 2025 for at danne en modvind for hele 2025 på 250 basispiont, skriver Pandora.

- I første 2025 steg EBIT-marginen i forhold til året før. Modvinden fra råvarepriser og valuta vil dog være væsentligt højere i andet til fjerde kvartal. Det forventede fald i EBIT-marginen fra 2024 til 2025 forventes at være mere synligt i andet og tredje kvartal, før det aftager i fjerde kvartal, skriver selskabet.

Dette skyldes flere faktorer, herunder blandt andet told og timingen af foranstaltninger, der træffes for at afbøde de højere råvarepriser og valutapåvirkning.

.\\˙ MarketWire

BREAKING
{{ article.headline }}
0.046